Jeg rammes af en prisregulering - Hvorfor?

Følg

Senest opdateret:


I forbindelse med, at der rykker meget mere underholdning og flere unikke programmer ind på TV 2 PLAY, finder vi det ikke hensigtsmæssigt at vores kunder betaler forskellige priser for det samme indhold.
Af denne grund reguleres prisen for de kunder, som ikke betaler den normale pakkepris.
Du kan se de normale pakkepriser her: https://checkout.play.tv2.dk/

Så hvis du har fået en mail om denne prisregulering, så skyldes det altså, at du har været så heldig at få TV 2 PLAY til en billigere pris. Dette vil vi gerne rette op på, så alle betaler de samme priser.

Prisen på TV 2 PLAY har ikke været påvirket for eksisterende kunder før nu på trods af, at tjenesten løbende har udvidet med masser af nyt indhold, herunder endnu flere dages snigpremierer og mere unikt indhold, som alene kan ses på TV 2 PLAY. Det drejer sig om programmer inden for både fiktion, nyheder, aktualitet, dokumentar, underholdning og sport. Derudover kommer der mere end 750 timers nyproduceret reality-tv fra hayu, som er meget populært blandt mange af TV  2 PLAYs brugere.

Så for at vi fremover kan sikre endnu mere indhold på TV 2 PLAY til gavn for alle, regulerer vi nu prisen blandt de kunder, der i dag betaler mindre end normalprisen. Kunder der i dag betaler normalprisen vil ikke få en prisregulering.

Prisreguleringen vil træde i kraft ved din første fornyelse efter 3. januar 2020.

 

 

Drevet af Zendesk