I midten af april 2023 fik pakken ’Basis’ ny pris for nye abonnenter på TV 2 Play. For eksisterende abonnenter på TV 2 Play træder den nye pris først i kraft fra juni 2023. Hvis du ønsker mere information om prisændringen, kan du finde en række spørgsmål og svar her.
Hvad er den nye pris for pakken ’Basis’?
I midten af april 2023 steg prisen for pakken ’Basis’ med 20 kr. om måneden. For eksisterende TV 2 Play-abonnenter, der har oprettet abonnement til ’Basis’ før 17. april 2023, træder den nye pris først i kraft fra juni 2023. Den nye pris for ’Basis’ er:
- Basis med reklamer – 69 kr./md.
- Basis uden reklamer – 99 kr./md.
Priserne for de resterende pakker på TV 2 Play er uændrede.
Hvornår stiger prisen?
For eksisterende abonnenter træder den nye pris i kraft fra 15. juni 2023. Hvilken dato, du første gang betaler den nye pris, afhænger af, hvornår dit TV 2 Play-abonnement står til betaling. På Mit TV 2 kan du altid se, hvornår dit abonnement står til betaling næste gang.
Eksempel: Hvis dit TV 2 Play-abonnement står til betaling 28. juni 2023, vil du først betale den nye pris fra denne dato.
Hvorfor er prisen for pakken ’Basis’ ændret?
Vi har store ambitioner for TV 2 Play og arbejder derfor hele tiden på at styrke vores indhold inden for fiktion, underholdning, reality, film, dokumentar og aktualitet. Derudover udvikler vi løbende selve streamingtjenesten for at sikre, at alle brugere har en optimal oplevelse. Sammen med generelle prisstigninger medfører dette, at vores program- og distributionsomkostninger er steget. Som følge heraf er prisen på pakken ’Basis’ derfor ændret.
Hvordan ændrer jeg min pakke til en anden?
Du kan til enhver tid opgradere, nedgradere eller opsige din pakke på TV 2 Play. Du kan ændre din pakke på Mit TV 2. Der er ikke noget gebyr for at ændre pakke.
Hvis du vil læse mere om de forskellige pakker, kan du få et overblik over pakkerne her.
Hvordan opsiger jeg mit TV 2 Play-abonnement?
Du kan til enhver tid opsige dit TV 2 Play-abonnement på Mit TV 2.